BOOKING OG PRISER PÅ MUSIKKEN
Pris på musik til festen:
Prisen for et arrangement afhænger af geografi, hvor lang tid, der skal spilles, hvor meget grej der skal medbringes osv. Der kan også være specielle ønsker til indslag, eks. en ven/veninde som skal synge nogle sange. Her skal der måske øves lidt op inden festen.
Men som udgangspunkt ligger et normalt arrangement på 7 timer på 5000-6500 kr. incl. kørsel. Der kan altid aftales overtid, der er 800 kr. pr. time.
Taler vi om mindre end 7 timer, eks. dinnermusik, reception, konfirmation osv., så finder vi også en fornuftig pris på dette.
De 7 timer regnes fra det tidspunkt, hvor gæsterne går til bords. Ca. 1 time før, er jeg klar til at modtage sange, tale med toastmaster m.v. Jeg vil rigtig gerne have god plads til mit grej, ca. 4,5 m i bredden og 2 m i dybden. Mindre kan også gøre det, men så skal jeg vide det inden arrangementet. Derudover skal der være udtag til mindst 230 volt på en selvstændig gruppe.
Som udgangspunkt spiller jeg kun i stueplan. Taler vi om en kælder eller over stueplan, skal der være elevator. Her vil prisen være højere, da der skal bruges lidt mere tid til transport.
Det er jeres fest, så derfor skal vi tale om de forventninger der måtte være til festen. Det gøres inden udfærdigelse af en kontrakt.
Baily kan kontaktes på flg. måde:
Mail: jch034@gmail.com
Tlf. 41819510
Her er nogle få gode råd, der kan være en hjælp til at gennemføre en god og vellykket fest.:
- Musikken bør stå lige for gæsterne. Helst ikke i et hjørne.
- Sørg for at dansegulvet er placeret foran musikken.
- Sørg for at der er serveringspersonale nok.
- Vælg et sted, hvor akustikken er god. Det betyder alt for musik, taler m.v.
- Fortæl mig, hvordan du ønsker din fest skal gå, og hvad du ikke ønsker at høre.
- Check pladsforholdene hos festhuset. Jeg oplever nogle gange, at de ikke overholder aftalen mellem arrangøren og musikerne. Resultatet er at ½ af grejet skal stå i bilen og oplevelsen bliver dårligere.
- Vil I lave et sanghæfte, så vælg 3-5 gode sange. Det er som regel rigeligt.
- Vil I udnævne en toastmaster, så lad køkkenet “styre” ham. Det giver altid det bedste resultat. Vælg en af jeres venner/veninder, der er vant til at tale i en større forsamling, og kan fatte sig i korthed.
- Kan jeg ikke spille, er der mange andre gode musikere. Sørg for at få de “rigtige”. Musikken skal kunne spille gammelt og nyt, kunne spille til gæsternes indslag/sange og gerne have et flot set-up. Seriøse og ædru festmusikere, der er til stede for dig og gæsterne. Check gerne deres holdning til pauser. Ofte er der orkestre, der spiller 45 minutter ad gangen. Ikke hensigtsmæssigt, når der er gang i den.